Genkaldelsesterapi og Traumebehandling
Hvis du oplever eller har oplevet en eller flere af følgende, er en traumebehandling måske lige det, der kan hjælpe dig videre i livet:
Eksamens angst
Angst af ukendt årsag
Depression
Sorg
Krise
En vane, der forårsager en uønsket adfærd, som du ønsker at ændre
En ulykke eller tragedie du enten selv har været involveret i, eller været vidne til
Hvad er et traume og hvilke konsekvenser kan det udløse?
Når vi oplever ovenstående, er vi ikke i tvivl om, at det påvirker os følelsesmæssigt i større eller mindre grad over en kortere eller længere tids periode.
Vi tror måske fejlagtigt, det handler om hurtigst muligt at fortrænge de negative følelser og bare komme videre. Men nej…….
Når vi ikke sørger for den rette forløsning og healing, vil oplevelsen ofte påvirke os følelsesmæssigt hver gang vi befinder os i en lignende situation, eller når vi mindes oplevelsen. Det vil over tid fastlåse os i sindet og ankres i vores krop eksempelvis som smerte eller ubehag, og vi har udviklet et traume, som i værste fald kan have uhensigtsmæssige konsekvenser i mange af vores livsområder og relationer.
Hvad er genkaldelsesterapi/traumebehandling, og hvordan kan det hjælpe dig?
Genkaldelsesterapi er en terapiform, hvor du blidt guides ned i din underbevidsthed, hvor årsagen til dit traume ligger gemt som en uhensigtsmæssig programmering. En programmering som spænder ben for, at du kan genvinde eller opretholde trivsel, glæde og balance i livet.
Hvordan foregår en traumebehandling?
Efter en indledende samtale med fokus på dig og din problemstilling/udfordring går vi i gang med selve behandlingen. Du ligger trygt, varmt og behageligt på en briks, mens jeg guider dig ned i din underbevidsthed.
Jeg bruger en effektiv spørgeteknik, som stille og roligt bevirker at traumet neutraliseres gennem en såkaldt om programmering i din hukommelse. En behandling varer typisk 1½-2 timer, og er en meget healende og forløsende proces.